Billede af Andreas Hoff - foredrag og standup
‹ Se alle komikere

Andreas Hoff - foredrag og standup

Læge, komiker, foredragsholder og forfatter

Andreas Hoff er læge, og ved at specialisere sig i psykiatri. Grundet sin brede erfaring som læge, komiker, forfatter og konferencier, tilbyder han en større vifte af services – altid skræddersyet til formålet og altid med humor og nærvær. Andreas kan levere varen, om det så er helt klassisk stand up, som man kender det fra TV, eller foredrag og workshops om forebyggelse af sygefravær på en hvilken som helst arbejdsplads – og tusind ting der imellem!

Se billeder, videoklips og meget mere på Andreas’ facebookside

 

Andreas Hoff som komiker:

Andreas kom i fuld firspring ind på den danske stand up scene tilbage i 2013, og kommer du på de københavnske open mic scener, har du helt sikkert oplevet Andreas finpudse sit materiale på scenen. Til Zulu Comedy Festival 2015 var Andreas den ene del af showet “Medicin og magi”.

Se anmeldelse i Dagens Medicin her

 

Andreas Hoff som foredragsholder:

Andreas er en ganske trænet foredragsholder og underviser i stort set alle emner inden for psykiatrien. Han kan sammensætte skræddersyede foredrag og workshops inden for en lang række emner, der relaterer sig til psyken, sundhed, stress, professionalisme, etik og meget, meget mere!

Andreas er desuden aktuel med bogen “100 myter om sundhed og sygdom” – en bog spækket med sjove, finurlige og tankevækkende myter, som du sikkert altid har undret dig over – alt sammen serveret på en yderst underholdende måde, så de mindste også kan være med. Andreas tager for tiden ud og holder foredrag om og med udgangspunkt i bogen.

Du kan købe eller læse mere om “100 myter om sundhed og sygdom” her

 

Andreas som konferencier:

Andreas Hoff har en bred erfaring som konferencier til talrige debatarrangementer, temadage, symposier m.v. Andreas leverer en folkelig og alternativ tilgang til alle arrangementer, hvor han hellere end gerne tager sin guitarlele med, hvis det skulle ønskes. Et af Andreas’ principper er, at uanset hvad man mødes om, skal man forsøge at have det sjovt, imens man gør det!

Bliv kontaktet om booking

Andre mener om Andreas Hoff

“Andreas Hoff var en stor succes!!! Folk var virkelig glade for hans foredrag som både var morsomt og oplysende på samme tid. Ved den fælles morgenkaffe her til morgen gik snakken livligt om hans foredrag og der blev grinet en ekstra gang. Det har også været en fornøjelse at booke hos dig. Alt har været smidigt og med hurtige tilbagemeldinger hver gang. Tak for det!”

Lene Lundbye Slebsager, Serviceforbundet

 

”Andreas Hoff har optrådt under Mens Health Week og på et Sundhedsmarked på Frederiksberg, hvor han lavede standup om emnet mænds sundhed. Han var skarp og virkelig sjov og  så vidste han, hvad han talte om.
Med sit kendskab til Sundhedsvæsenet indefra, er han den rette til at lave standup om også de svære emner, og han kan håndværket. Han er hele tiden lidt på kanten, men det er rigtig sjovt.”

Rikke Holm, Projektleder

 

“Underholdningen fra den veloplagte Dr. Hoff  var skarp og lidt lummer – det går rent ind hos langt de fleste, således også i vores forsamling! Fedt at man som komiker formår at tage ting op fra den tidligere scenegænger, det giver altså bare lidt ekstra til et show! Tak for det!”

Lise S. Jensen, Læge

 

“Bookingen gik nemt, han var fleksibel og mødte frem med en skøn tilgængelighed og var meget klar på at møde publikum, hvor de end var, og det var fedt! Og så havde han en god energi, han bevarede og som var tilpasset rummet, det var hverken for meget eller for lidt.
Tilfreds kunde i Doktor Hoff-biksen herfra!”

Diana Kjøller, Psykolog

 

“Andreas Hoff formidler faglig viden om psykiatri på en sjov og ligetil måde. Han ramte i høj grad den unge målgruppe til Break-It festival 2015”

Caroline Osander, leder af PsykInfo på vegne af Break-It teamet

 

“Han har eklatante fingerfærdigheder med det sarkastiske mundtøj. Det går til tider stærkt, men det er hele tiden sjovt. Nogle gange går det så stærkt og er så sjovt, at der går et par sekunder før du rigtig fangede hvad han sagde. Og så er det rigtig sjovt! Lad være med at tage fløjlsbukser på til showet, for de matcher ikke med de verbale fløjlshandsker han ikke har på!”

Tanja Dyhl, sygeplejerske fra Hillerød hospital

 

“Alle var meget positive over dit foredrag og humoren i foredraget (Ingeniører er vilde med intelligent humor). Vi kunne fornemme at du kunne snakke i lang tid om emnet og vi ville gerne have hørt mere fra dig. – Allerede i går blev du anbefalet til andre afdelinger og firmaer.”

Jane Gadeberg, Ingeniør hos FL Smidth